Gellerup har gennemgået en af Danmarks mest omfattende byomdannelser. Nye byrum, boliger, arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner har forandret området med ambitionen om at skabe en mere blandet bydel og styrke forbindelsen til resten af Aarhus. Men hvor meget kan byudvikling egentlig flytte? Kan nye bygninger og byrum være med til at skabe social forandring, eller kræver det mere end mursten og masterplaner? Og hvordan balancerer man hensynet til lokal identitet, arkitektonisk kvalitet og politiske ambitioner i et projekt af denne størrelse? På dette udflugtsmøde besøger vi Gellerup og ser nærmere på de erfaringer, dilemmaer og resultater, der følger med, når byudvikling bruges som redskab til at skabe forandring.
Oplægsholdere
Anna Mette Exner, arkitekt MAA & Indehaver, Anna Mette Exner Arkitektur og Kristian Würtz, Administrerende direktør, Brabrand Boligforening (ikke bekræftet)
Tid og sted
27.05.2027
13.30-16.00
Interesseret?
Tilmeld dig Samuelsens netværk, og sæt dit præg på samfundsdebatten. Netværkene bliver styret af landets mest erfarne eksperter og aktuelle oplægsholdere.
Medlemskab